top of page

Torbister - Scarabaeidae                                          

MINE OPLEVELSER:

Torbisterne er en familie af Biller, hvoraf der i Danmark er registreret 82 arter. De nært beslægtede familier Geotrupidae, som omfatter vore 5 arter af Skarnbasser, og Trogidae, Uldtorbister, som der findes 3 arter af, regnes også med under torbister... Og ja, Bolboceratidae-familiens enlige art, Trøffeltorbisten, skal da heller ikke glemmes...

En stor del af arterne hedder Møgbille til "efternavn"... så kan man jo selv tænke sig til, hvor de foretrækker at opholde sig. Nogle af dem betragtes som "skadedyr," et ord jeg mener er misvisende, for hvad giver os retten til at betragte et andet levende væsen som skadeligt, når vi selv bor i et glashus...
Det mest kendte "skadedyr", for nu at holde os til et sprog, som lægmænd kender, må næsten være Gåsebillen, som hvert år optræder i store mængder i min græsplæne.... til glæde for de insektædende fugle forøvrigt... og græsset gror sgu' endnu, så helt slemme kan de vel ikke være...

​

Gåsebille - Phyllopertha hoticola

Jamen, så lad os starte med den lille, blandt konventionelle haveejere, udskældte Gåsebille. Den kan som nævnt i indledningen optræde i vilde mængder, og det ser næsten ud til, at de på én eller anden måde, er i stand til at koordinere deres tilsynekomst på én og samme dag. Så kan man opleve dem sværme hen over græsplænen, og det hele ender i rent bunkepul. 
Dette orgie af mad tiltrækker de insektædende fugle, ikke mindst stæren og dens unger nyder godt af de små proteinbomber.
Min egen lille teori (og den passer sikkert ad H til) er, at den koordinerede masseoptræden er en teknik til, at så mange som biller som muligt undgår at blive ædt, og således kan videreføre arten.
Og videreførslen foregår jo så under de fine græsplænetæpper, hvor larverne æder løs af græsrødderne inden de forpupper sig i efteråret, og ringen sluttes næste sommer, når de nye, klækkede Gåsebiller kravler frem en dejlig junidag...

 

gåsebille2_pe.jpg
gåsebille1_pe.jpg
gåsebille.jpg
gåsebille.png

Kobberguldbasse - Protaetia cuprea

Kobberguldbasse og Grøn Guldbasse, vore 2 tilbageværende arter, kan være yderst vanskelige at skelne fra hinanden. Mine observationer skulle dog alle være af Kobberguldbassen.
Med hensyn til "tilbageværende arter", så levede Stor Guldbasse også i Danmark før i tiden, nærmere bestemt for over 100 år siden. Den gik stærkt tilbage i slutningen af 1800-tallet, og den menes at være helt forsvundet omkring 1920.
Men her gælder det altså Kobberguldbassen, som man, på en varm sommerdag, kan høre komme brummende. Den kan godt lide blomster, og jeg har mødt den på mange forskellige.

Skal man finde "bassen" heromkring, så er Nørholm Hede et godt sted. Også på Haltrup Hede har jeg set den, og i Storemose.

Kobberguldbassen lægger sine æg i tuerne af Rød Skovmyre. Naturbasen nævner "skrald" i myretuen som foder for larven, hvad der så end forståes med det.... et "kækt" bud, skudt lige fra min ømme hofte, ville gå på, at det er myrernes efterladenskaber
(læs: lort), larven æder, eftersom der jo netop ér en del familiemedlemmer, som ernærer sig af andre dyrs afføring...

 

guldbasse.jpg
guldbasse.png
guldbasse1_pe.jpg
guldbasse3_pe.jpg
guldbasse2_pe.jpg
guldbasse4_pe.jpg

Lille Humlebille - Tricius rosaceus

Den globale opvarmning er godt for nogle og skidt for andre, men sådan er det vel altid: Den enes død, den andens brød...
Og havde det ikke været for det mildere klima, var den smukke Lille Humlebille vel næppe dukket op i Danmark i 1998. Dette år blev den nemlig for første gang observeret her i landet.

Jeg så billen første gang i 2017 på superlokaliteten i Rødby, det nedlagte jernbaneterræn, som rummer en god håndfuld af Danmarks sjældneste insekter, deriblandt altså den Lille Humlebille.
Den er dog ikke at finde kun på denne lokalitet, men har bredt sig til mange andre passende lokaliteter på Sjælland, Falster og Fyn, og så er den fundet mange steder i det østlige Jylland fra Kolding i syd til Grenå i nord. Lægfolk finder den ofte i deres haver.
Lille Humlebille lægger sine æg i trøsket ved af bl.a. Birk, hvor larven så normalt er 2 år om udviklingen til voksent insekt.

Lille Humlebille har også sin egen side på dette LINK.
 

humlebille1_pe.jpg
humlebille.jpg
humlebille.png
humlebille4_pe.jpg
humlebille3_pe.jpg
humlebille2_pe.jpg
bottom of page