top of page

Takvinger

Takvinger, Nymphalidae

Østlig Perlemorsommerfugl, Argynnis laodice er fundet 3 gange i Danmark; en gang på Falster og 2 gange på Bornholm, senest i 2003, hvor der blev meldt 5 eksemplarer (FN).
Det hvide L, Nymphalis waualbum, er blot fundet 4 gange i Danmark; en i København og 3 fra Sydfyn. Alle fundet helt tilbage i 1901.
I 1890 blev der fundet 2 eksemplarer af
Askepletvinge, Euphydryas maturna, på Lolland. Da arten er sjælden både i Tyskland og Sverige, skal man nok ikke forvente at finde den i Danmark igen foreløbig.
Mørk Pletvinge Melitaea diamina, er sidst set i Nordsjælland 1 1982. Fandtes tidligere hist og her i Østjylland. I 2013 blev der udsat 10 hunner i Børstingerød Mose i Nordsjælland, importeret fra Skåne. Populationen ser ud til at trives.
Poppelsommerfuglen, Limenitis populi, ynglede i perioden 1942-61 i Roden Skov på Lolland. Sommerfuglen er ikke set siden, og må vel anses for uddød i Danmark. Med sine op til 90 mm vingefang var den Danmarks største dagsommerfugl.
Bjergvejrandøje, Lassiomata petropolitana, er taget i et eksemplar i Nordøstsjælland i 1959.
Skovvejrandøje, Lassiomata maera, kendes kun i få eksemplarer fra Bornholm og Sjælland; sandsynligvis tilflyvere fra Sverige.
Perlemorrandøje, Coenonympha arcania, havde sit sidste tilholdssted i Gårdsdal Krat ved Viborg. Den er sidst set der i 1995, og må nu anses for at være uddød i Danmark. Herorandøje, Coenonympha hero, er sidst set i  i 1981 på Sjælland. Også denne art må anses for uddød.
Buskrandøje, Pyronia tithonus, er blot fundet en enkelt gang i Danmark.
Skovbjergrandøje, Erebia ligea, kendes kun i ganske få fund fra Sjælland. Sandsynligvis tilflyvere fra Sverige.
Med 44 arter konstateret i Danmark, er Takvingefamilien den største, og på verdensplan hører familien også til blandt de talrigeste med omkring 5000 medlemmer.

bottom of page