MINE OPLEVELSER:

Engkøllesværmeren har jeg kun mødt i Storemose, hvor den er ganske almindelig. Det er også lykkedes mig at finde både larve og puppe af arten. Og så er det nok den sommerfugl, jeg oftest har mødt i parring, måske lige bortset fra Grønåret Kålsommerfugl.. hele 4 gange er det blevet til indtil nu (2020).

Storemose er stærkt truet af vindspredte næringsstoffer fra omkringliggende landbrugsarealer, og mange steder ved at gro til i langt græs. Således er Isblåfuglen sandsynligvis nu forsvundet fra lokaliteten, hvor den ellers var relativt almindelig indtil 2015. Engkøllesværmerens "hjørne" af mosen ser dog ikke ud til at være truet, og Sump-Kællingetand trives stadigvæk godt. Forsvinder den, mister vi også køllesværmeren...

Engkøllesværmer kan nemt forveksles med Femplettet Køllesværmer. Gode kendetegn for Engkøllesværmeren er de (som oftest) sammenflydende røde pletter og levestedet, som gerne er mere fugtigt end den femplettede's.

Som alle andre køllesværmer flyver den kun i solskin, hvor den besøger blomster. I Storemose foretrækker den Agertidsel som nektarplante.

Engkøllesværmer ses fra omkring midten af juni til midten af juli i fugtige enge og moser, hvor  larvens foderplante, Sump-Kællingetand, gror. Den overvintrer i larvestadiet.