top of page

MINE OPLEVELSER:
I 2012 skrev jeg: "Sortåret Hvidvinge er tilsyneladende i gang med at brede sig mod syd og vest. Jeg så den således for første gang i juni 2010 ved Puglund Fiskesø. Iflg. Fugle og Natur også meldt fra Kvie Sø (2011), Agerbæk (2006) og Grene Sande (2010). Helt sikkert en art, jeg bør holde øje med."

Og så kom den !!!
Den 05. juni 2013 på Haltrup Hede, som ligger inde i Haldbjerg Plantage. Der var med sikkerhed 4 eksemplarer, måske endda flere. Dejligt at jeg nu også kan notere denne art i mit område.
Endnu et nyt findested i 2014: Storemose.
I 2015 har arten så for alvor slået rødderne i den vestjyske muld. Først fandt jeg et kuld larver på en lille tjørnebusk. Det var i Storemose, hvor jeg så den voksne sommerfugl for første gang sidste år. I slutningen af juni dukkede de voksne individer så op, og jeg var så heldig at overvære og filme både parringsdans, parring og æglægningen... En stor stor oplevelse.
Sommerfuglen var også talrig på Haltrup Hede, og på den nærliggende brakmark/lysning i Haldbjerg Plantage, fløj der en 7-8 eksemplarer rundt og besøgte ivrigt tidslerne.

Bestandene i Storemose og på Haltrup Hede har siden været stabile, især i Storemose har jeg haft mulighed for at følge den året rundt.

Seneste opdatering fra Storemose, ser desværre ikke særlig opløftende ud. Det meget sene vintervejr i marts 2018, har muligvis slået larverne ihjel. Jeg fandt ikke et eneste spor af dem i foråret.

​

Og det blev der så lige ændret på i 2019, hvor arten heldigvis er vendt tilbage igen, endda talstærkt. Så omkring en 12-15 eksemplarer i mosen.

I 2020 er den så væk igen. Kunne godt forestille mig, at grunden er den meget milde og ekstremt våde vinter vi har haft.

 

Levevis:

Sortåret Hvidvinge finder man i moser og enge, skovlysninger og heder med bevoksning af larvens foretrukne værtsplante Hvidtjørn.
Og det er sjovt nok de små, lidt hærgede tjørnebuske, der foretrækkes af larverne. I starten lever de selskabeligt, i de senere stadier bevæger de sig længere omkring.

Overvintringen sker som larve i et hylster af sammenspundne blade.
Sommerfuglen kan godt forveksles med kålsommerfuglene, men har man set dens majestætiske glidende, svævende flugt, er man ikke i tvivl. Den elsker blomster, og det er især tidsler jeg har mødt den på.
Sortåret Hvidvinge hører til blandt de nemmeste at fotografere, og som nævnt ovenfor har jeg foreviget den i alle stadier.

 

Udbredelse i Danmark:                                                          Kilde: Fugle og Natur.

Den Sortårede Hvidvinge er en rigtig jyde, dog ikke mange fund fra Vest- og Sønderjylland. På det seneste er der enkelte observationer af sommerfuglen på både Fyn og Sjælland, dog altid enkeltvise. De fynske er sandsynligvis strejfere fra det jyske, og de sjællandske kan meget vel være kommet fra Sverige, da der er en god population af arten i Skåne.

crataegi.jpg

Hvornår kan man finde larven og den voksne sommerfugl?

Hvad kaldes Sortåret Hvidvinge i andre lande?

Black-veined White

Baumweisling

Hagtornsfjäril

Hagtornsommerfugl

Groot geaderd witje

Gazé

Blanca del Majuelo

Pieride del Biancospino

Niestrzęp głogowiec

Og det skrev Torben W. Langer i sin bog om
Skandinaviens Dagsommerfugle i 1970:

"I Danmark især i det østlige Midtjylland, vist det eneste område, hvor man kan regne med at finde den hvert år, desuden på Sjælland og Falster. Der er enkeltfund af tilfældig karakter på Fyn, Lolland og Bornholm."

De tidlige stadier, og larvens foderplanter...
Og her på Japansk Kvæde
Æggene lægges i klynger på oversiden af bladene. Her er det på Hvidtjørn
De første varmende solstråler lokker larverne frem
De unge larver forbereder sig til vinteren ved at spinde blade sammen
I løbet af de næste 2-3 uger vokser larverne sig store, og klar til forpupning
Puppestadiet varer ca. 14 dage
Larverne synes at foretrække små og udpinte Tjørnebuske her i området
På et ruderat ved Brande bruges Japansk Kvæde som værtsplante

Sortåret Hvidvinge - Aporia crataegi                                                                                                                                     

♂
♀
Underside
bottom of page